Tale i FN om klimaforandringer

Leonardo DiCaprio

  • År: 2014
  • Sted: FN's hovedkvarter, New York

Analyseret af
Rasmus Berg, Lilian Kristiansen, Sara Leganger og Stine Juel Jakobsen, retorikstuderende ved Københavns Universitet

“if we do not act together, we will surely perish. Now is our moment for action.”

Hvorfor er denne tale interessant?

Talen er et godt eksemplet på en indtrængende opfordring til handling (“call-to-action”), som DiCaprio lykkes godt med da han bl.a. rammer en god balance, både mellem brugen af logos og pathos, men også hvor meget han trækker på sin kendisstatus kontra at være én blandt mange bekymrede verdensborgere. Det lykkes dermed DiCaprio at få understreget og malet alvoren op omkring de globale miljøproblemer, uden at blive for tør og faktuel eller følelsesladet og dramatisk. Samtidig får han det også ned på et niveau, som det fleste kan relatere til.

Et andet virkningsfuld aspekt af hans tale, er hans brug af fiktions-metaforen til at forklare verdens manglende reaktioner på de globale miljøproblemer.

Den retoriske situation

Leonardo DiCaprio er blevet valgt af FN’s generalsekretær til at være FN’s fredsambassadør for klimaændringer og ved organisationens klimatopmøde d. 23. september 2014 holdt han nedenstående tale for at italesætte klimaproblematikken overfor verdens ledere.

Leonardo Dicaprio er en kendt skuespiller med stor gennemslagskraft, og er derfor et godt talerør for FN. Derudover er han kendt for sit store engagement inden for miljø, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem hans “Leonardo Dicaprio Foundation”, som arbejder for at beskytte jordens natur og skabe et mere harmonisk samarbejde mellem mennesker og naturen.

Thank you, Mr Secretary General, your excellencies, ladies and gentlemen, and distinguished guests. I’m honored to be here today, I stand before you not as an expert but as a concerned citizen. One of the 400,000 people who marched in the streets of New York on Sunday, and the billions of others around the world who want to solve our climate crisis.

As an actor I pretend for a living. I play fictitious characters often solving fictitious problems. I believe humankind has looked at climate change in that same way: as if it were a fiction, happening to someone else’s planet, as if pretending that climate change wasn’t real would somehow make it go away.

But I think we know better than that. Every week, we’re seeing new and undeniable climate events, evidence that accelerated climate change is here now.We know that droughts are intensifying, our oceans are warming and acidifying, with methane plumes rising up from beneath the ocean floor. We are seeing extreme weather events, increased temperatures, and the West Antarctic and Greenland ice-sheets melting at unprecedented rates, decades ahead of scientific projections.

None of this is rhetoric, and none of it is hysteria. It is fact. The scientific community knows it, Industry and governments know it, even the United States military knows it. The chief of the US navy’s Pacific command, admiral Samuel Locklear, recently said that climate change is our single greatest security threat.

My Friends, this body – perhaps more than any other gathering in human history – now faces that difficult task. You can make history ... or be vilified by it.

To be clear, this is not about just telling people to change their light bulbs or to buy a hybrid car. This disaster has grown BEYOND the choices that individuals make. This is now about our industries, and governments around the world taking decisive, large-scale action.

I am not a scientist, but I don’t need to be. Because the world’s scientific community has spoken, and they have given us our prognosis, if we do not act together, we will surely perish.

Now is our moment for action.

We need to put a pricetag on carbon emissions, and eliminate government subsidies for coal, gas, and oil companies. We need to end the free ride that industrial polluters have been given in the name of a free-market economy, they don’t deserve our tax dollars, they deserve our scrutiny. For the economy itself will die if our ecosystems collapse.

The good news is that renewable energy is not only achievable but good economic policy. New research shows that by 2050 clean, renewable energy could supply 100% of the world’s energy needs using existing technologies, and it would create millions of jobs.

This is not a partisan debate; it is a human one. Clean air and water, and a livable climate are inalienable human rights. And solving this crisis is not a question of politics. It is our moral obligation – if, admittedly, a daunting one.

We only get one planet. Humankind must become accountable on a massive scale for the wanton destruction of our collective home. Protecting our future on this planet depends on the conscious evolution of our species.

Det siger retorikerne:

DiCaprio's ethos-opbygning er værd at bide mærke i. Det lykkes ham nemlig med ganske enkle greb at bygge videre på den troværdighed, han i forvejen træder op på talerstolen med.

Som udgangspunkt er han en ret så kendt og respekteret skuespiller og miljø-forkæmper. Det får han i talen understreget yderligere ved i sin indledning at nævne sin profession, men linker den til at miljø-problemer ikke er fiktion. Og hans bekymring for miljøet er ikke skuespil - han deltog personligt i en miljø-demonstration i New York dagen før talen. Han lægger også til sin troværdighed, når han - stadig i indledningen - anfører at han ikke står på talerstolen som ekspert, men som almindelig, bekymret verdensborger. Han er en af os, han taler direkte til verdens ledere på vore vegne.

Inden DiCaprio overhovedet er gået i gang med at levere sit budskab har han således "stemt" tilhørerne til at lytte til det med velvilje.

Det er ikke fordi at DiCaprios tale er pyntet med mange stilistiske virkemidler. Men de få stilistiske virkemidler han bruger, bliver til gengæld også brugt på en effektfuld måde, der er med til at understøtte hans argumentation og pointer. Han gør et sted brug af den stilistiske gentagelsesfigur epifor, hvor tre sætninger slutter med det samme “knows it”. Når man bruger en gentagelsesfigur er det for at slå noget fast. Det er også det DiCaprio gør, når han bruger gentagelsesfiguren til at beskrive, hvor seriøst et emne klimaforandringerne egentligt er, og der er mange der er ved at indse at det er et problem.

En anden stilfigur der er værd at nævne i forbindelse med talen, er stilfiguren amplificatio. Amplificatio kaldes også figuren for forstørrelse, og den kommer i spil, når man har i sinde at udbrede et emne og gøre det stort. DiCaprio bruger stilfiguren gennem hele talen, hvor han først forstørrer problemet med klimaforandringerne, og den skade den kan gøre på verden. Til sidst kommer han med en opfordring om, at man man fra FN’s side skal gå til handling. Han formår ved enkle stilfigurer at forstørre problemet, og slå emnets seriøsitet fast. Ellers holder han sig til et meget klart sprog, hvor hver sætning hele tiden har talens formål for øje. Han bruger heller ikke for lange og kringlede sætninger der kan gøre det svært for publikum at forstå.

  1. Her udviser DiCaprio eunoia (velvilje/kommer publikum i møde). Han beskriver sig selv som almindelig bekymret borger og giver derved en indirekte anerkendelse af at han ikke er mere end det, trods sin stjernestatus. Han forud-indtager altså at der kan være manglende velvilje overfor ham pga. hans navn og stjernestatus. Dette styrker DiCaprios ethos, da han ikke stiller sig an som hverken kendis eller ekspert, men understreger derimod overfor publikum, at han "bare" er én blandt mange bekymrede borgere.
  2. Her inddrager DiCaprio sig selv og tager udgangspunkt i den skuespillerrolle som vi kender ham for. Han bruger en skuespils- og fiktionsmetafor til at beskrive hvordan mange har set på klimaforandringerne. Ved hjælp af denne metafor gøres en kompleks problematik konkret. Samtidig sætter han en skuespils-/fiktions-ramme, som også afrunder talen.
  3. Med sit "even" laver DiCaprio her en indirekte hentydning til at USA er en af de store syndere, der har haft lukket øjnene for miljøproblemet, og når selv USA og specielt deres militær har indset dette, er det et tegn på at det ikke er hysteri men et faktum at der skal gøres noget. Og han får derfor præciseret, hvor vigtigt emnet er. DiCaprio som amerikaner kan netop tillade sig at kritisere USA på denne måde, da han selv er amerikaner.
  4. Her kommer DiCaprio FNs medlemmer imøde ved at kalde dem for venner. På trods af at han tidligere har kaldt sig selv for en almen borger, fremhæver han alligevel, at han er en del af FN. Det er igen eunoia der bliver udvist her.
  5. DiCaprio understreger at klimaforandringerne ikke længere er et "lille" problem, som den enkelte kan gøre noget ved, men at det nu kræver at verdens ledere (publikum/FN) tager ansvar. Samtidig understreges problematikken yderligere, når han antyder at man ikke behøver at være videnskabsmand for at indse at der er et problem. Det er et klart "call-to-action".
  6. DiCaprio bruger patos til at understrege, hvor store konsekvenserne ved ikke at handle vil være. Det handler derfor ikke kun om små ændringer i hverdagen, men derimod om overlevelse. Hvis vi ikke tager drastiske midler i brug, vil vi simpelthen forsvinde (perish)
  7. Med sit "we need to..." bliver DiCaprio helt konkret handlingsanvisende. Dette styrker hans tale og argumentation, da han ikke bare påpeger et problem, men også kommer med en løsning ("put a pricetag on carbon emissions" osv.).
  8. Her bringer DiCaprio, med årstal og procenter, logos ind i sin argumentation. Han bruger logos som belæg for, hvorfor FN skal/ bør handle.
  9. DiCaprio "skruer kraftigt på appelknappen" idet han bruger urgent to gange til at understrege at handling er vigtigt nu.
  10. Her vender Dicaprio tilbage til skuespils- og fiktionsmetaforen. Han skaber dermed forskel på, hvad han som en almen borger kan gøre, og hvad FN bør gøre. Samtidig slutter han talen samme sted som han startede - med fiktions-/skuespilsrammen.
  11. Dicaprio gør brug af pathos, i det at han ikke bare "beder" men snarere "bønfalder" (beg) FN.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her

Fra biblioteket til Rådhuspladsen

Her skal eleverne træne deres forståelse for situationstilpasning ved at opleve Sarah Rahmehs poetry slam “Jeg kommer fra et land langt væk" i to forskellige situationer.

  • Tid: 30 minutter
  • Antal: 4-30
  • Udstyr: Skærm + højtaler
  • Forberedelse: Gennemse to videoklip

Tjekliste til din tale

Hvad skal man egentlig huske, når man skriver en tale? Vi har lavet denne tale-tjekliste med 10 spørgsmål, du kan stille dig selv, når du arbejder med din tale.

  • Tid: 20
  • Antal: 1-20+
  • Udstyr: Ingenting
  • Forberedelse: Print evt. tjeklisten ud

Fagartikel

Introduktion til øvelserne

  • af Røst

Spørg og du skal få svar

Denne øvelse egner sig godt til elever, der har et færdigt talemanuskript, men savner naturlighed og flow i fremførelsen.

  • Tid: 15-30 minutter
  • Antal: 4-20
  • Udstyr: Taleuddrag i to kopier
  • Forberedelse: Ingen

Den gyldne middelvej

Store armbevægelser og tordenrøst eller beskeden gestik og afdæmpet stemmeføring? I denne øvelse arbejder eleverne med fremførelsen af deres tale for at finde frem til en formidling, der understøtter budskabet.

  • Tid: 15 - 60 minutter
  • Antal: 4-20
  • Udstyr: Taleuddrag og blyanter, evt. projektor
  • Forberedelse: Sæt dig ind i øvelsen

Gobelin som idegenerator

Det kan være svært at finde et godt taleemne, men inspirationen kan komme mange steder fra. Brug kunstneren Bjørn Nørgaards gobelin og visuelle univers som en kreativ brainstorm-teknik.

  • Tid: 40-60 minutter
  • Antal: 2-20
  • Udstyr: Projektor + papir
  • Forberedelse: Orienter dig i introduktionen