Den retoriske situation

Brinkmann er af Højskolebladets live-scene på Folkemødet 2021 blevet inviteret til at snakke om temaet “Drømmekraft” hvor vinklen på emnet er: hvordan vi kan tænke stort – håbe stort – drømme stort. Afsæt for denne situation består i at Højskolebladet normalt er et fysisk blad med debatterende, formidlende og aktuelle indslag vedrørende de danske højskoler, hertil fungerer Højskolebladet Live på Folkemødet 2021 som et live-blad med både indholdsfortegnelse, hvor den første taler skitserer programmet for dagen, samt forskellige genre af “artikler” i form af taler der afholdes.
Afsenderen, Svend Brinkmann, er kendt som psykolog og forfatter, og Brinkmann har i løbet af sin karriere skrevet flere bøger som tager udgangspunkt i det at være menneske i en moderne kontekst.

Talens direkte publikum er dem der er til stede ved folkemødet, mere specifikt; de der er til stede ved Højskolebladets live-scene. Talen er, som vi ser det, ikke nået meget længere ud end til den konkrete situation som den blev holdt i, og dette har vi kunnet se ud fra antallet af visninger den har på Youtube (167 samlede visninger (pr. 06.10.2021). Til gengæld er de tilstedeværende tilhørere en bred gruppe af forskellige typer af mennesker, dog med det formodentlige samme ønske om en form for politisk engagement. Man kan derfor sige at der er tale om et relativt heterogent publikum bestående af alt fra unge til gamle som dog alligevel har det tilfælles at de er mødt op omkring én fællesinteresse; politik og demokrati.

Formålet med talen er at vende det at drømme småt til noget positivt og tilstrækkeligt. At garantere for dem der lytter at det største mål i livet først og fremmest må være at være et godt menneske, ikke et menneske med materiel succes.

Måden han griber emnet an på i situationen har den begrænsning at det ikke er den vinkel som Højskolebladet har på Drømmekraft. Omvendt bliver dog det også en fordel for Brinkmann, og han udnytter også denne; Brinkmann overrasker i stedet publikum ved at gå kontra på det forventelige.

Hvorfor er denne tale interessant?

Talen er værd at beskæftige sig med grundet dens reformative tilgang til emnet ‘drømmekraft’. Det er interessant at Brinkmann vælger at tale imod/reformere ‘drømmekraft’ som netop er det han blev inviteret til at udfolde som fænomen.

Det er interessant at overveje om de store drømme, som Brinkmann forsøger at punktere med sit ideal om at turde drømme småt, bliver endnu et eksempel på at drømme for stort.

På en måde stiller Brinkmann sig op som en ‘Rasmus-modsat’ til et arrangement der ellers lægger op til en form for over-optimisme, og det er derfor også interessant, at Brinkmann på trods af hans pessimistiske tilgang til det at vi som mennesker har uendelige muligheder, stadig fremstår jovial og sympatisk. Han fortæller os med sit modsvar at vi ikke kan alt og at vi må finde mening og glæde i det tilstrækkelige. Det lyder jo egentlig lidt kedeligt og trist, men måden han leverer emnerne på præsenterer nærmere tilgangen som en trøst. Han fortæller os at vi er gode nok som det vi er. At vi ikke behøver at jagte den helt store karriere, at tjene masser af penge eller at tage den mest prestigefyldte uddannelse. Han lægger vægt på den menneskelige succes frem for den materialistiske, og på den måde formår Brinkmann, med sit modsvar til det overoptimistiske samfundssyn, at fremstå endnu mere medmenneskelig og sympatisk.

Brugen af kontraster og retoriske spørgsmål er significant for Brinkmanns tale.
Gennemgående ses budskabet malet og tydeliggjort gennem disse sproglige figurer som også er de mest dominerende.