Tale ved Københavns Universitets årsfest

Harald Toksværd

  • År: 2019

Analyseret af
Ane Emme, Asger Rasmussen, Frida Kaagh, Marlene Käppler og Tim Zøllner, retorikstuderende ved Københavns Universitet

“For I praler med jeres medbestemmelse, men evner ikke at lade andre bestemme.”

Foto: Niklas Zenius Jespersen

Derfor er denne tale interessant:

Harald Toksværds tale fra 2019 er et eksempel på den ultimative grad af kairos (at gribe øjeblikket og gøre det til sit eget). Da Toksværd træder op på talerstolen, sker det efter en måned lang blokade på Københavns Universitet, hvor der er varslet nedskæringer på de humanistiske uddannelser.

Talen er især interessant, fordi Harald Toksværd “kaprer” talerstolen og selv erobrer taletid i universitetets ledelse og Dronningens tilstedeværelse. Talen gjorde Harald Toksværd til talsperson og ansigt for hele studenterblokaden, der gav ham direkte adgangsbillet til adskillige interviews og TV-programmer efterfølgende. Det var med til at gøre blokaden på Københavns Universitet til et nationalt anliggende.

Derudover udgør talen et spændende etisk brud (decorum) i en retorisk situation, hvor Toksværd må etablere sin egen berettigelse til at tale og kompensere for et asymmetrisk magtforhold Toksværd og publikum imellem.

Den retoriske situation:

Da Harald Toksværd kaprer talerstolen ved Københavns Universitets årsfest, gentager han en begivenhed, der første gang udspillede sig i 1968. Dengang erobrede den psykologistuderende Finn Ejnar talerstolen i forbindelse med studenteroprøret. De studerende på landets universiteter ønskede dengang et opgør med professorvældet, og i den forbindelse blev Finn Ejnar en prominent skikkelse.

Toksværds kapring af talerstolen sker som kulminationen på en måned lang protest foran dekanens kontor orkestreret af HUM-rådet som reaktion på de varslede nedskæringer af de humanistiske uddannelser. Blandt publikum sad bl.a. Dronning Margrethe og ledelsen af Københavns Universitet.

Talen var det ene af to ben, som aktionen til årsfesten hvilede på. Det andet ben var en demonstration foran selve årsfesten, hvor de studerende imiterede en begravelse for de fag, som stod til at skulle sammenlægges.

Video:

Talen

Finn Ejnar fik tre minutter. Men Finn Ejnar taler ikke i dag. For Finn Ejnar, han er død. Og gudskelov for det.

For tænk, hvis han havde set, hvad der er blevet af hans revolution. Tænk, hvis han havde set den kabale af gamle mænd, der sidder her i deres hemmelige hule og klapper hinanden tilfreds på ryggen i hans navn. Der bruger hans kamp som et røgslør for deres egen ligegyldighed og deres fede pengepunge.

For jo, Finn Ejnar fik da bugt med professorvældet. Men bag det viste det sig, at et langt større uhyre bugtede sig. At der af det første hoved, som med Hydra, skulle springe to nye. Et dekanvælde og et rektorvælde. En generation af ledere, der har lært værdien af den tvetungede solidaritet.

Men nu sidder vi på jeres gang. For at minde jer om, hvorfor den er der. At den er der for os, og ikke for jer. For mens I sidder her med champagne i kappe og kæde, kæmper vi for vores uddannelser. Og vi vil ikke ignoreres.

I ønsker at se os som børn, der kan smides i seng, når vi bliver for højlydte. Men vi er flere end jer, og stærkere. Og vi vil ikke ignoreres.

Hvis der er krise på KU, hvis besparelserne strammer, så vil vi være med – for det er vores fremtid, det handler om. Vi vil ikke tales efter munden, vi vil ikke være stille, og vi vil ikke ignoreres.

Københavns humanister er færdige med at blive tæsket i stilhed. Vi accepterer ikke jeres forringelser og jeres forkvaklede new public management. I får jeres gang tilbage, når I er klar til at snakke sammen som voksne mennesker.

Finn Ejnar ville et radikalt anderledes samfund og et anderledes universitet. Han fik et par symbolske studenterposter og en fast plads på podiet til årets største pamperfest. En ny overklasse af socialliberale bureaukrater, der kunne tale hans efterkommere efter munden, når de kæftede op igen. Men Finn Ejnar græder ikke i dag. For Finn Ejnar, han er død. Og gudskelov for det.

For I praler med jeres medbestemmelse, men evner ikke at lade andre bestemme. I roser vores engagement, men truer de engagerede med eksmatrikulering. I soler jer i vores succes, mens vores fag bliver sammenlagt, ødelagt og spredt for vinden. I påstår at have lært af ’68. Men jeres ’68 er en gylden kalv. Vores ’68 er nu, i dag og hver dag.

Finn Ejnar er død. Men vi lever. Og vi vil ikke ignoreres.

Det siger retorikerne:

Talen er interessant, da den er en del af en større moderne tendens, hvor talere lægger ansigt eller stemme til en større bevægelse, som vi også har set det med Greta Thunberg, George Floyd og Alexei Navalny. Da Harald Toksværd kaprer talerstolen til årsfesten på Københavns Universitet, bliver han ansigtet og stemmen for de studerendes oprør mod nedskæringerne på de humanistiske uddannelser.

Netop derfor er det interessant at analysere, hvordan Toksværd opbygger sin etos gennem talen. Her ser vi to tendenser; dels låner han etos fra Finn Ejnar, dels benytter Toksværd sig af en iøjnefaldende høj stil for på den måde at fremføre sig som den veltalende frontfigur, der kan sætte ord på situationen.

Spørgsmålet er, om Toksværds fokus på at opbygge etos i sidste ende kan sløre for det overordnede formål med talen – nemlig at hindre nedskæringerne på det humanistiske fakultet.

På den ene side formår Toksværd at positionere sig som den klassiske humaniorastuderende. Med sine mange referencer til religionsvidenskab fungerer talen som et overordnet belæg for kvaliteten af de humanistiske uddannelser. Samtidig etablerer Toksværd sin agency og berettiger at det netop er ham, som er blevet talerør for de studerende.

Omvendt oplever vi, at Toksværds forsøg på at leve op til det faktiske publikum og demonstrere sin kunnen som retor sker på bekostning af, at han får formidlet et klart og tydeligt budskab om, hvad der skal ske fremadrettet.

I stedet udfolder Toksværd et billede af fortidens idealer og italesætter, hvordan de er blevet glemt. Han bruger fortiden til at sige noget om, hvordan vi har fejlet i nutiden. Effekten bliver, at talen lukker sig om Harald Toksværd og hans person, mens perspektivet på fremtiden ligger overset hen.

  1. Harald Toksværd etablerer – in medias res – her den retoriske situation ved at referere til Finn Ejnar, som i 1968 kaprede talerstolen ved KU's årsfest. Han skaber en direkte forbindelse mellem sig selv og Ejnar, hvor han gennem sponsorship-effekt låner af den etos, som Ejnar opbyggede som værende en aktivist, der skabte reelle forandringer. Det medfører samtidig, at Toksværd fraskriver sig den traditionelle etikette med at hilse på Dronningen, når hun er tilstede i lokalet.
  2. Harald Toksværd bruger ordene "kabale", "hemmelig hule", "røgslør" og "fede pengepunge" som en allegori (udvidet metafor) til at tegne et billede af det tilstedeværende publikum som nogle fordækte og udspekulerede hyklere.
  3. Som i afsnittet før skaber Harald Toksværd her et endnu et allegorisk billede. Ordene "uhyre", "hoved", "Hydra" (sø-uhyre fra Græsk mytologi) og "tvetungede" gør Dekanen og Rektor til uvæsener.
  4. Her ser vi starten på den antitetiske struktur, som Toksværd anvender gennem resten af talen: "Vi" (de studerende, der "kæmper") på den ene side, og "I" (ledelsen og andre magthavere med "champagne i kappe og kæde") på den anden side.
  5. Denne sætning gentages fire gange i løbet af talen og får derfor form af et strukturelt element, som synes at være tilpasset actio. Sætningen får en rytmisk funktion, som udover at skabe en sammenhæng i talen også får klang af et slags kampråb, der skal understøtte antitesen mellem "Vi" og "I".
  6. Harald Toksværd afrunder sin "og vi vil ikke ignoreres"-struktur i de sidste tre afsnit med den retoriske figur tretrins-raketten, som, hvis talen var holdt under en fysisk demonstration, ville være oplagt til klapsalver fra publikum.
  7. Denne gentagelse fra starten fungerer som en ringslutning, der både indikerer, at talen er ved at være ved sin ende, men også får gjort Finn Ejnar endnu en gang nærværende i publikums erindring.
  8. Via anaforen oplister Toksværd den ironiske og hykleriske adfærd, som han mener ledelsen har udvist. Han understøtter ironien ved at lege med ordenes tæt beslægtede udtalelse og hvordan ordets betydning ændrer sig, når han ændrer ordklasse. "medbestemmelse" og "bestemme"; "engagement" og "engagerede" illustrerer forskellen i, når det er et substantiv (egenskab), og når ordet er et udsagnsord (handling). Sprogligt bliver det belæg for Toksværds påstand om, at ledelsen ikke udviser handlekraft og efterlever universitetets idealer. Derudover er ordet "eksmatrikulering" og allusionen "gylden kalv" med til at demonstrere en høj stil, som kan være svær at forstå for det brede publikum.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her

Fra biblioteket til Rådhuspladsen

Her skal eleverne træne deres forståelse for situationstilpasning ved at opleve Sarah Rahmehs poetry slam “Jeg kommer fra et land langt væk" i to forskellige situationer.

  • Tid: 30 minutter
  • Antal: 4-30
  • Udstyr: Skærm + højtaler
  • Forberedelse: Gennemse to videoklip

Tjekliste til din tale

Hvad skal man egentlig huske, når man skriver en tale? Vi har lavet denne tale-tjekliste med 10 spørgsmål, du kan stille dig selv, når du arbejder med din tale.

  • Tid: 20
  • Antal: 1-20+
  • Udstyr: Ingenting
  • Forberedelse: Print evt. tjeklisten ud

Fagartikel

Introduktion til øvelserne

  • af Røst

Spørg og du skal få svar

Denne øvelse egner sig godt til elever, der har et færdigt talemanuskript, men savner naturlighed og flow i fremførelsen.

  • Tid: 15-30 minutter
  • Antal: 4-20
  • Udstyr: Taleuddrag i to kopier
  • Forberedelse: Ingen

Den gyldne middelvej

Store armbevægelser og tordenrøst eller beskeden gestik og afdæmpet stemmeføring? I denne øvelse arbejder eleverne med fremførelsen af deres tale for at finde frem til en formidling, der understøtter budskabet.

  • Tid: 15 - 60 minutter
  • Antal: 4-20
  • Udstyr: Taleuddrag og blyanter, evt. projektor
  • Forberedelse: Sæt dig ind i øvelsen

Giv kunstværket en stemme

Her skal eleverne prøve kræfter med at være kunstformidlere. Formålet er at gøre eleverne bevidste om det fysiske rum, de holder tale i, og give dem erfaring med faglig formidling.

  • Tid: 90 minutter
  • Antal: 2-20
  • Udstyr: Kunstværk på skolen eller projektor
  • Forberedelse: Orientér dig om kunstværket