Fra klodset til klingende

Introducér først til forskellen på mundtlige og skriftlige træk.

Man kan inddele mundtlig kommunikation i to dele, som her for overblikkets skyld kaldes indhold og sprog.

På indholdssiden kan man sikre en mundtlighed med

• få pointer og informationer (publikum kan ikke huske mere end to, højst tre pointer fra en tale)

• mange konkretiseringer og fortællende elementer som eksempler, fortællinger og sammenligninger

• gentagelser af vigtige pointer og informationer

På sprogsiden – som især er det, denne øvelse arbejder med – kan man prøve at gå efter følgende karakteristika:

• korte sætninger

• hovedsætningen først (en hovedsætning er en sætning, som kan stå alene, i modsætning til en ledsætning). Eksempel hvor hovedsætningen står først: Det er bedre, at vi alle cykler på arbejde i stedet for at køre bil. Eksempel hvor hovedsætningen ikke står først: At vi alle cykler på arbejde i stedet for at køre bil, er bedst.

• få ledsætninger

• mundtlige ord fremfor skrifttunge ord som: dersom, hvorom, denne, dette, hvorledes o.l.

En mere udførlig gennemgang af mundtlighedskriterierne findes i bogen Talens Magt af Jonas Gabrielsen og Tanja Juul Christiansen

Efter gennemgangen skal eleverne arbejde med at omsætte en tekst til mundtligt sprog.

Her kan man med fordel tage udgangspunkt i værktekster til udstillinger eller værker på museer, da teksterne ofte er holdt i et meget skriftligt sprog med knudrede sætninger og lange ord og beskrivelser. Nederst ses en værktekst fra en udstilling om Poul Gernes’ udsmykning af Herlev Hospital på KØS Museum for kunst i det offentlige rum (for en introduktion til Poul Gernes’ arbejde se øvelsen Fortæl med farver).

Eleverne kan enten arbejde sammen i par eller alene.

Hver gruppe eller elev får nu udleveret værkteksten, som de herefter skal omskrive, så den lever op til mundtlighedskriterierne. Her kan de med fordel prøve at læse højt af det, de skal omskrive, og det, de har skrevet, for at afprøve mundtligheden i sproget.

Saml herefter op på øvelsen i fællesskab ved at eleverne læser den originale og omarbejdede tekst højt for hinanden, og I sammen diskuterer, hvad omskrivningen gør ved oplæsningen af teksten.

Materialeforslag

Poul Gernes (DK), farvesætning af Herlev Hospital, 1968-76
Med sin enorme og ambitiøse udsmykning og farvesætning af det nyopførte Herlev Hospital gennemførte Poul Gernes en pionerindsats inden for moderne hospitalsudsmykning. Værket har haft så stor betydning i både sam- og eftertid, at det undtagelsesvis inddrages i denne udstilling, der har fokus på nye tendenser i hospitalsudsmykninger. Adskillige nye hospitalsudsmykninger relaterer sig på forskellig vis til dette uomgængelige hovedværk inden for genren, og derfor sætter Gernes-projektet en række af de nye tiltag indenfor feltet i perspektiv.

Farvesætningen er baseret på en omfattende og mangefacetteret farvestrategi, der afstemmer de enkelte farvers placering i bygningen efter verdenshjørner, lys og temperaturer. Den tager desuden højde for farvernes referencer og symbolske betydninger. Også parametre som vedligeholdelse og wayfinding har spillet en rolle i farvesætningen.

De stærke farver og til tider skarpe farvekontraster, der breder sig ud over dele af hospitalsarealet fra forhallens dekorerede tavler over behandlingsafsnit og sengestuer og helt ud i skyllerum og depoter, fik helt fra begyndelsen en blandet modtagelse. Nogle brugere blev opstemte af de mange farver og fandt dem glade og opmuntrende, mens andre fandt dem kaotiske og grænseoverskridende. At værket stadig står til diskussion blandt brugerne fremgår blandt andet af, at farvesætningen på en hel etage i sengetårnet blev fjernet i forbindelse med en renovering i 2015. Det dokumenteres også i de nye undersøgelser, der fremlægges i katalog og udstilling.