Foto: Magnus Fröderberg/norden.org

Hvorfor er denne tale interessant?

Jens Stoltenbergs mindetale er et forbilledligt eksempel på en vellykket tale i en krisefyldt situation. Stoltenberg formår at balancere personlig sorg med lederskab. Medfølelse med karakter. I en tid med chok, vantro og uvished hos den norske befolkning, er Stoltenbergs få men velvalgte ord samlende grundet sin emotive karakter. Ved at fokusere på samhørighed i stedet for hændelsen, på de døde, sårede og savnede i stedet for gerningsmænd, ekstremisme eller ideologier, italesætter Stoltenberg demokratiske værdier, som er fællesskabsdannende. Stoltenberg ramte bredt ved både at udvise nærhed overfor de direkte berørte og de alment sørgende nordmænd og skandinaver. Derudover udviste han også lederskab da han italesatte fremtid, fælles værdier og håb.

Selve talen som artefakt og Stoltenberg som person er senere blevet anerkendt for at vise stor ægthed, nærhed og fællesskabsfølelse. Det blev gjort ved hjælp af simple retoriske virkemidler og en menneskelig evne til at sætte ord på sørgende og forfærdede menneskers følelser.

Den retoriske situation

Den 22. juli 2011 blev Norge udsat for et terrorangreb af en 32-årig nordmand og højreekstremist, der på tragisk vis dræbte 76 mennesker og kvæstede knap 100 andre. Størstedelen var unge, der deltog i sommerlejr hos Arbeidernes Ungdomsfylking på øen Utøya. Massakren blev italesat som den værste voldshændelse siden 2. verdenskrig og som et angreb på friheden og demokratiet i Norge.

To dage senere og midt i det norske folks kollektive sorg og chok holdt Norges daværende statsminister Jens Stoltenberg en mindetale til ofrene og hele nationen i Oslo Domkirke.

Talen:

Deres majesteter,

Kjære Eskil,Eskil Pedersen: Den daværende leder for AUF (Arbeidernes ungefylking), Arbeiderpartiets ungdomsorganisation. Var tilstede på Utøya men formåede at flygte øen via båd.

Kære alle sammen,

Det er nå snart to døgn siden Norge ble rammet av den største ugjerningen siden krigen. På Utøya og i Oslo.Indleder med at italesætte hændelsen. Bemærk at Stoltenberg ikke omtaler det som terror, ekstremisme eller andet, men holder det abstrakt. At det holdes abstrakt er formentlig et helt bevidst valg da det stadigvæk er så meget uvished omkring hændelsesforløb. At komme med postulater omkring hændelsen som statsleder, mens en hel nation er i affekt, kan hurtigt få negative konsekvenser (eksempelvis for minoriteter).

Det føles som en evighet. Det har vært timer, dager og netter fylt av sjokk, fortvilelse, sinne og gråt. I dag er det tid for sorg. I dag skal vi tillate oss å stoppe litt opp. Minnes de døde. Sørge over dem som ikke er mer.Bemærk at mindetalens første linier og ordvalg er af en emotiv karakter. Dette betyder, i Stoltenbergs tilfælde, at han sætter ord på følelser alle nordmænd, direkte eller indirekte berørt, kan relatere til. Ved at gøre dette skabes der en identifikation mellem Stoltenberg og publikum, det norske folk - at vi er alle i sorg.

92 menneskeliv er gått tapt. Flere er fortsatt savnet.

Hver og en av de som er gått bort er en tragedie. Til sammen utgjør tapet en nasjonal tragedie.

Fortsatt strever vi med å begripe omfanget.

Mange av oss kjente noen som er borte. Enda flere vet om noen.

Jeg kjente flere. En av dem var Monica.Stoltenberg går her fra at omtale hændelsen overordnet, til at gøre den konkret. Dette gør han ved at omtale to af ofrene ved navn, enda som han selv kender. Mindetalen bliver personlig noget som styrker dens emotive karakter. Ved at bruge navn og beskrive ofrene dannes billeder hos publikum og hændelsen og tabene bliver konkretiseret. Stoltenberg fremstår særdeles troværdig, når han selv har svært ved at holde egne følelser tilbage i denne del af talen. I rundt 20 år jobbet hun på Utøya. For mange av oss var hun Utøya.

Nå er hun død.Italesætter hele Norges følelser af ikke at kunne forstå, hvad der er sket, men Stoltenberg står op som landsfader og ser den forfærdelige sandhed i øjnene. Skutt og drept mens hun skapte omsorg og trygghet for ungdom fra hele landet.Her ses et eksempel på brugen af antitese, altså modsætningsforhold:

Hennes mann John og døtrene Victoria og Helene er i Drammen kirke i dag.

Det er så urettferdigBemærk hvordan Stoltenberg her retter sin ryg og bliver statsmand igen - han lader ikke følelserne løbe af med ham. . Dere skal vite at vi gråter med dere.Bemærk hvordan Stoltenberg her retter sin ryg og bliver statsmand igen - han lader ikke følelserne løbe af med ham.

En annen som er borte er Tore Eikeland.

Leder av AUF i Hordaland og en av våre aller mest talentfulle ungdomspolitikere.

Jeg husker at han fikk hele landsmøtet i Arbeiderpartiet til å juble da han holdt et engasjert innlegg mot EUs postdirektiv, og vant.

Nå er han død. Borte for alltid. Det er ikke til å begripe.

Dette er to av dem vi har mistet.

Vi har mistet mange andre, på Utøya og i regjeringsbygget.

Snart får vi navn og bilde på alle. Da vil omfanget av ondskapen tre fram i all sin gru.Omtaler stadigvæk hændelsen på abstrakt plan, som også er gennemgående for hele mindetalen.

Det blir en ny prøvelse. Men vi skal klare den også.Stoltenberg taler her på vegne af og til det norske folk. Stoltenberg medgiver at den kommende tid vil blive svær og at den vil blive ved med at være svær i lang tid. Ligeledes ser han fremad, Norge som fællesskab vil komme igennem sorgen og smerten.

Midt i alt det tragiske er jeg stolt av å bo i et land som har maktet å stå oppreist i en kritisk tid.

Jeg er imponert over hvor mye verdighet, omsorg og fasthet jeg har møtt.

Vi er et lite land, men vi er et stolt folk.

Vi er fortsatt rystet av det som traff oss, men vi gir aldri opp våre verdier. Vårt svar er mer demokrati, mer åpenhet og mer humanitet. Men aldri naivitet.Som statsleder viser Stoltenberg her hvordan Norge som nation kan hæve sig moralsk over den grufulde handling. Ved at tale til humane værdier, i stedet for at tale om skyld, hævn mm. taler Stoltenberg til demokratiet, til os alle sammen. Det giver følelsen af, at de liv der nu er gået tabt, ikke har været forgæves. Stoltenberg taler derudover heller ikke til Arbejderpartiet som dem, der er blevet angrebet - men hele landet og dets værdier. Det bliver derfor ikke partipolitisk men alment menneskeligt.

Ingen har sagt det finere enn AUF-jenta som ble intervjuet av CNN:

”Om én mann kan vise så mye hat, tenk hvor mye kjærlighet vi alle kan vise sammen.”Igen et eksempel på en antitese, altså modsætningsforhold: Had/kærlighed. Bemærk at det givne citat blev gengivet i medier verden over, og var i sig selv med til at samle den sørgende befolkning. Ligeledes er det givne citat med til at give det norske folk et værktøj til at handle med: Kærlighed. Citatet stammer oprindeligt fra en af de overlevende fra Utøya, Stine Renate Håheim, i et interview med CNN.

Til slutt. La meg si til familier over hele landet som har mistet en av sine kjære:

Dere har min og hele Norges dypeste medfølelse i sorgen. Ikke bare det. Hele verden føler med dere. Jeg har lovet å overbringe kondolanser til dere fra Barack Obama, Vladimir Putin, Frederik Reinfeldt, Angela Merkel, David Cameron, Dimitry Medvedev og mange andre statsledere og regjeringssjefer.Stoltenberg træder her tilbage ind i sin rolle som statsminister, og taler på vegne af nationen og den norske regering.

Dette kan aldri erstatte tapet. Ingenting kan bringe deres kjære tilbake. Men vi trenger støtte og trøst når livet er som mørkest. Nå er livet som mørkest for dere. Dere skal vite at vi er der for dere.Stoltenberg afslutter sin tale med at tale direkte til dem der har lidt personlige tab. Dette gør han nu som statsminister og på vegne af det norske folk ved at bruge ordet

Det siger retorikerne:

Selve talen som artefakt og Stoltenberg som person er efter talen blevet anerkendt for at vise stor ægthed, nærhed og fællesskabsfølelse. Det blev gjort ved hjælp af simple retoriske virkemidler og en menneskelig evne til at sætte ord på sørgende og forfærdede menneskers følelser. Stoltenberg ramte bredt ved både at udvise nærhed overfor de direkte berørte og de alment sørgende nordmænd og skandinaver. Derudover udviste han også lederskab da han italesatte fremtid, fælles værdier og håb.