
Ved MTV Video Music Awards
Alicia Keys
Analyseret af Karoline Krabbe og Laura Hjortkjær, retorikstuderende ved Københavns Universitet, 2016
“Yes. New York city, the best place in the world.”
Hvorfor er denne tale interessant?
Alicia Keys’ tale til MTV Video Music Awards (VMA) 2016 er interessant, fordi den på trods af sit korte format rummer mange forskellige politiske lag. Hun kommenterer på religion, køn, ligestilling og krig. Talen er også en hyldest til dr. Martin Luther Kings verdenskendte tale “I have a dream”, der bliver brugt som afsæt til at kommentere på den politiske situation anno 2016. Keys’ tale kan også anvendes som et afsæt til at undersøge, hvordan den politiske situation har ændret sig siden Luther Kings tale.
Den retoriske situation
Alicia Keys (1981) er en amerikansk R&B-sangerinde. Hun gjorde sig bemærket i maj 2016, fordi hun ikke længere vil gå med make-up. Alicia Keys skal i talen introducere de nominerede til Best Male Video til MTV VMA 2016. Talen bliver afholdt på 53. årsdagen for Martin Luther Kings tale ‘I have a dream’. Keys’ baggrund som en biracial kvinde styrker hendes adkomst til at tale om Martin Luther King og hans kamp for lige rettigheder. Responsen på talen på de sociale medier var efterfølgende meget positiv, men fokus lå meget på Keys’ fravær af make-up i stedet for talens egentlige budskab.
Talen:
Yes. New York cityUdover at showet selvfølgelig finder sted i New York, er det også en reference til hendes egen sang 'Empire state of mind', der desuden bliver spillet i baggrunden til showet. , the best place in the world, I’m so happy to be hereBemærk hvordan hun helt eksplicit fortæller, at hun er glad for at være der. Hun udviser dermed velvilje over for publikum og det sted de befinder sig. . Yes. So incredibly, today marks the 53rd anniversary of Dr. Martin Luther King’s I Have A Dream speech. (klapsalver)Markeringen af jubilæet for "I Have a Dream" bliver overgangen og anledningen til, at Keys fremsiger sit digt.
And in honor of that I want to share with you a little poem.Bemærk hvordan Keys bruger Martin Luther Kings ethos til at underbygge sit eget. Der er hvad man i retorisk teori kalder sponsorship-effekt. Okay?
If war is holy, and sex is obsceneDette skal formentligt forstås som en reference til nutidens USA hvor våben/krig er mere tilforladeligt end sex og nøgne kroppe.,
then we got it twisted in this lucid dream.
Baptized in boundaries, schooled in sinKan dette måske ses som en kritisk kommentar til religion? Er det passende at stille religion i et negativt lys i en lejlighedstale eller risikerer hun at skubbe sit publikum fra sig? Gør det pointerne mindre spydige at hun synger dem? ,
divided by differences, sexuality and skinDette kan læses som en reference til de mange drab der er sket i USA på baggrund af hudfarve (Black Lives Matter). .
So we can fear each other. Hate each otherLæg mærke til at hun begynder at synge. Brugen af sang bliver et stærkt stilistisk virkemiddel og gør, at Keys hovedbudskab bliver meget nemt at huske uden at virke forsimplet. .
We can break these walls. We can build these walls, between each other.
Baby, blow by blow, and brick by brickLæg mærke til alliterationen med konsonanten "B". , keep yourself locked in. Yourself locked.
Oh, maybe we could love somebody. Maybe we could care a little more.
Oh, maybe we could love somebody, instead of polishing the bombs of holy war.Her er endnu en kritisk kommentar til religion: "for a war to be a holy war, religion has to be the driving force."
Thank you (klapsalver)
I still believe in that dream that one day our nation is gonna rise upHer er en direkte reference til Martin Luther Kings "I have a dream"-tale. and finally, finally be completely about the true meaning of this creed that all women and menHun ændrer dog Luther Kings tekst en smule, blandt andt ved at tilføjet "all women". Det er interessant at se på hendes gestik i leveringen af "all women". Keys tilføjelse af “all women” til de ellers velkendte ord fra Kings tale viser, at hun er bevidst om, at situationen i 2016 er en anden end dengang talen blev afholdt i 1963. are created equal. (klapsalver)
Det siger retorikerne
Selvom de færreste vil kunne holde en tale med samme musikalitet som Keys’, kan det være en inspiration at se, hvordan hun bruger sit kropssprog og sin stemme gennem talen. Hendes optræden foregår på en scene med publikum siddende næsten hele vejen rundt om. Det er derfor udfordrende for Keys at tale til og se hele sit publikum. Hun henvender sig dog flere gange undervejs til publikum, og hun vender sig også mod den del af publikum, som er placeret ude i siderne. Hendes øjenkontakt er med publikum, og selvom hun bliver filmet, og der formodentlig er kameraer overalt, så er der kun få øjeblikke, hvor hun kigger direkte ind i dem. Derudover virker hun enormt tilstedeværende og selvsikker. Hendes acapella fremførelse af “Holy war” bliver underbygget af et meget levende kropssprog.
Talen rejser en række interessante spørgsmål, som det kan være spændende at dykke ned i. Kan Alicia Keys fx tale om Martin Luther Kings “I have a dream” på grund af hendes hudfarve eller ville for eksempel en hvid kunstner som Britney Spears kunne have gjort det samme? Og er det passende at være politisk i en lejlighedstale til et musikshow, eller bør man gemme det til andre tidspunkter? Eller kan man ligefrem tale om, at Alicia Keys har et ansvar for at kommentere på samfundsstrukturer, når hun rent faktisk får taletid og bliver hørt? Her kan man også forholde sig til det forhold, at en stor del af den efterfølgende omtale fokuserer på Alicia Keys’ fravalg af make-up i stedet for hendes politiske kommentarer i selve talen. Læs om reaktionerne her.